Fra MeToo kaos til sund kultur

De rammer jævnligt medierne. De store MeToo sager, som ofte er gået for sig i årevis uden at nogen har grebet ind. Senest er et stort forlag havnet i mediernes søgelys og får kritik fra medarbejdere over håndteringen. Det er heller ikke særlig elegant håndteret. Først benægter man og derefter sætter man en undersøgelse i gang som dels består af forlagets egen interne undersøgelse og dels af en advokatundersøgelse, der skal forsøge at finde ud af om ofrene taler sandt og hvor der bør placeres ansvar.
Udefra ser det fuldstændig kaotisk ud, og det er svært at se formålet. Der er ikke meget, der tyder på at man vil ende op med en samlet organisation med styr på struktur, kultur og lederskab. Tværtimod ser det ud til at man ender med en kaotisk organisation, der er både splittet og sønderrevet. Og ofrene oplever at de nærmest bliver krænket igen.
Der mangler fokus og interesse for målet.
Hvis målet er at skabe en sund og tryg arbejdsplads, skal man gribe det helt anderledes an. En undersøgelse skal foretages af en ekstern aktør og alle informanter skal sikres fuld anonymitet. Det afgørende er at finde ud af hvor systemet har svigtet. Hvordan opleves kulturen i hverdagen af både ledere og medarbejdere? Er der særlige grupper, der er specielt udsatte? Hvordan ser strukturen ud og hvordan kan den styrkes for at sikre tryghed? Hvilke ledelsesværdier udøves i praksis? Hvordan reagerer ledere på krænkelsessager og har de nogen at gå til?
Det er nogle af de overordnede elementer, der skal undersøges, så man kan begynde at bygge en ny type organisation op med indbygget beskyttelse og krav om ordentlig adfærd.
Der kan sagtens være enkelte krænkere, der skal flyttes rundt eller sendes videre afhængig af deres evne til at lære nyt. Og selvfølgelig skal ofre ikke arbejde tæt sammen med en, der tidligere har krænket dem.
Men hovedpointen i en undersøgelse bør ikke være at kaste med skam, skyld og mistro. Hovedpointen må være at transformere organisationen til noget langt bedre med fokus på kultur, struktur og ledelse.
Det kan kun anbefales at få gennemført en seriøs undersøgelse af organisationens kultur, struktur og ledelse inden sagerne pludselig vælter ud af skabet.
Betragt det som en del af jeres risiko-styring og tag ansvar for at alle medarbejdere rent faktisk trives. Det er rettidig omhu.
DEI for Change udarbejder sådanne undersøgelser med analyser og handlingsplaner. Skriv til Charlotte Kirkegaard - ck@deiforchange.dk - og få en nærmere drøftelse, så I undgår kaotiske ubehageligheder og sikrer jeres medarbejdere og jeres organisation.